Eksperter taler om en bekymrende tendens: »Kriser og trusler baner vejen for vidtgående indgreb i privatlivets fred«

Christoffer Badse har iagttaget en bekymrende tendens: Magthaverne centrerer magten omkring sig selv, når krisen kradser. Det skete under corona med den meget omdiskuterede epidemilov, hvor den daværende S-regering – med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget – vedtog en lov, der blandt andet lovliggjorde tvangsindlæggelser og tvangsisolation. Og torsdag sker det så igen. Her vil et bredt flertal af Folketingets partier stemme »ja« til en ny lov, der vil give den til enhver tid siddende forsvarsminister øgede magtbeføjelser. En lov, der tilsidesætter grundlæggende retsstatsprincipper om eksempelvis borgeres ret til klageadgang. »Retssikkerheden er en grundpræmis i et retssamfund,« indleder Christoffer Badse, der er chefkonsulent ved den juridiske tænketank Justitia. »Den må aldrig blive en luksus, som man udelukkende tager hensyn til i fredstid.« Foruden regeringspartierne har partierne bag forsvarsforliget allerede tilkendegivet, at de vil stemme for loven. Allerede da loven om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål, som den så mundret hedder, blev sendt i høring, råbte Christoffer Badse og Justitia vagt i gevær. »Med lovforslaget overlades beslutningskraften til et lukket kredsløb, hvor det reelt bliver regeringen selv, der vurderer, hvornår der kan ses bort fra almindelige retssikkerhedsmæssige garantier,« skrev Justitia i sit høringssvar. Siden er der dog ikke sket meget, der kan berolige Christoffer Badse. Tværtimod tyder meget på, at loven indskriver sig i en række af lovforslag, der ifølge Christoffer Badse stækker nogle helt grundlæggende principper i retsstaten. »Vi ser en historik med kriser og trusler, som baner vejen for ret vidtgående indgreb i privatlivets fred,« siger Christoffer Badse og fremhæver blandt andet epidemiloven under corona og den meget omdiskuterede PET-lov, der skal give politiet bedre mulighed for at overvåge danskerne. »Hvis vi er i en kontinuerlig krisetilstand, hvor vi skiftevis skal være på vagt over for coronavirus, bandekriminalitet og krig i Europa, så er der en risiko for, at de her vidtgående lovindgreb bliver en form for automatreaktion.« Noget, som en af landets førende eksperter i forvaltningsret, professor Michael Gøtze fra Københavns Universitet, er helt enig i. »Med den her lov tager man endnu en lille bid af vores retssikkerhed,« siger han. »Der er ingen af os, der er modstandere af, at der er fokus på vores sikkerhed, og vi skal være parate til alle de kriser, der venter på os. Men det ændrer ikke på, at man i stigende grad bruger kriserne til at tage en lille bid af den pakke, man kan kalde de retsstatslige grundprincipper.« Gråspurve med kanoner Særligt fremhæver både Michael Gøtze og Christoffer Badse lovens intention om at fjerne borgeres klageadgang i forbindelse med etableringen af nye militære anlæg. Det samme gør Danske Advokater, hvor direktør Karsten Lauritzen tidligere har advaret mod netop den del af loven. I yderste tilfælde vil forsvarsministeren nemlig med loven kunne ekspropriere almindelige danskeres ejendom uden klagemulighed. »Det er vores vurdering, at man selv i den nuværende situation stadig bør kunne sikre klageadgang, hvis der er borgere, som mener, at staten kører dem over med en kampvogn. Det må der være plads til i et retssamfund – også i den sikkerhedspolitiske situation, vi står i,« har Karsten Lauritzen sagt til Berlingske. Samme bekymring har man i Advokatsamfundet. »Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad den her lov kan bruges til,« siger generalsekretær i Advokatsamfundet Andrew Hjuler Crichton. »Vores bekymring er, at politikerne afgiver noget kompetence til den siddende regering, uden at de på forhånd ved, hvad konsekvensen bliver.« Andrew Hjuler Crichton er enig med sin kollega fra Justitia i, at lovforslaget har en em af panik over sig. »Man kunne sagtens have fået det samme resultat, hvis man lavede enkelte anlægslove for hvert byggeprojekt, man ville lave. Så havde man fra gang til gang haft åbenhed om, hvad det er for en gældende lov, man vil fravige, og der er mulighed for, at der kan komme indsigelser,« siger han. »Her vender man det på hovedet. I virkeligheden giver man regeringen carte blanche til at fravige en hel række lovgivningsmæssige områder, hvis man vurderer, at det har noget med sikkerhed at gøre.« Han opfordrer derfor Folketingets partier til at stemme »nej« til forslaget i sin nuværende form. Hverken Michael Gøtze, Christoffer Badse, Andrew Hjuler Crichton eller for den sags skyld Karsten Lauritzen anfægter, at den nuværende sikkerhedssituation retfærdiggør, at man strækker sig langt for at sikre danskernes sikkerhed. Men som Christoffer Badse siger: »Det er svært at se proportionaliteten i det her.« Millionregningen til borgerne Af lovforslaget fremgår det, at den blandt andet skal bruges til at fjerne eksempelvis mos fra en helikopterlandingsplads i et område med ellers fredet natur. Men forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har tidligere til Berlingske også fortalt, at loven skal bruges til at bane vejen for, at »mellem tre til fem« ukrainske våbenproducenter kan komme til Danmark og producere våben. Sådanne anlægsprojekter kan potentielt komme til at karambolere med eksisterende vand- og elledninger, som må vige pladsen for de nye fabrikker. Flytning af sådanne ledninger kan hurtigt løbe op i et større millionbeløb. Og ifølge loven er det en millionregning, der kan sendes direkte tilbage til de lokale el- og vandkunder. »Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at regningen for et stort anlagt byggeprojekt, der skal sikre hele rigets sikkerhed, alene ender hos den lokale slutbruger af el og vand,« sagde teknologidirektør i Green Power Denmark Jørgen Christensen til Berlingske. Øje for balancerne Troels Lund Poulsen har helt ekstraordinært indkaldt Folketingets partier til førstebehandling af loven allerede torsdag, selvom Folketinget først officielt åbner efter sommerferien den første tirsdag i oktober. Selv har forsvarsministeren ellers tidligere været meget kritisk over for særligt den tidligere S-regering, som han og Venstre beskyldte for at være netop magtfuldkommen i særligt dens håndtering af corona. Adspurgt, hvordan den nye lov om militære bygge- og anlægsprojekter adskiller sig fra eksempelvis epidemiloven i karakter, svarer Troels Lund Poulsen skriftligt: »Vi er i en alvorlig sikkerhedspolitisk situation, hvor der er brug for at styrke Danmarks kampkraft og modstandsdygtighed. Vi er nødt til at have de nødvendige handlemuligheder, når det gælder landets sikkerhed. Med lovforslaget får vi mulighed for hurtigere at kunne etablere nye faciliteter, der tjener væsentlige nationale forsvarsformål.« Troels Lund Poulsen understreger, at man fra ministeriets side har haft øje for at »balancere hensynet til statens sikkerhed over for hensynet til retssikkerheden.« Han understreger, at den parlamentariske kontrol ikke bliver sat fuldstændig ud af spil, fordi man fortsat vil orientere Folketinget, før man påbegynder nye projekter eller aktiviteter. Desuden understreger ministeren, at loven indeholder en såkaldt solnedgangsklausul, der betyder, at den automatisk ophæves efter tre år. Men altså kun, hvis et politisk flertal ikke beslutter at forlænge den. https://www.berlingske.dk/politik/eksperter-taler-om-en-bekymrende-tendens-kriser-og-trusler-baner-vejen-for